Lidemarksgård |
|
|
Gården lå midt i byen syd for kirken. |
|
ccccccccccccccccccccc |
Lidemarksgård |
||
1480-1508 | Lidemarksgård tilhørte 1480 Godske Mogensen Bielke, som døde 1508. Da var han Roskildebispens lensmand på Hørbygård. | |
1508-1556 | Sønnen Peder Godske arvede godset. Han var lensmand på Københavns Slot,da han døde. | |
1556-1571 | Broderen Mogens Godske arvede godset. Hans hustru Cathrine Blome havde fra 1539 livbrev på Hørbygård, så ægteparret var knyttet til dette gods. | |
1571-1619 | Deres søn Frederik Godske, der døde 1611, var kannik i Roskilde. Han havde del i Lidemark. Det samme havde hans halvbror Godske Mogensen, der skrev sig til Lidemarksgård og døde der 1619. | |
1619-1656 | Godske Mogensens søn, skibshøvedsmand og kannik i Viborg Mogens Godske var sidste mand af slægten på gården. Da han døde 1631, overtog hans ugifte søstre stedet. Anne døde 1637, Maren i 1648, Lisbet i 1655 og endelig Karen i 1656. De to sidstnævnte gav 1650 en gård til Lidemark Kirke, som skulle dække udgifterne for deres begravelse i kirken. | |
1656-1657 | En søster til de ugifte havde en datter, Birte Bille, som arvede godset. Hun solgte det dog alerede 1657. | |
1657-1664 | Hvad der konkret skete med gården er lidt uklart. 1664 ejes gårdens hovedtakst af Henrik Rantzau, så han har jo nok købt den. Den bliver herefter nærmest opløst. | |
1664-1691 | Ved matriklen 1682 lå den i fællesskab med landsbybøndernes gårde, omtalt som en ejendomsgård med 11 tdr. hartkorn. Ejer var Jørgen Christensen, som også boede på gården til sin død. | |
1691-1700 | Den blev herefter købt af Jens baron Juel, som lagde den under Juellund. Den blev samtidig bortfæstet til en bonde. | |
1700-1720 | Juel mageskiftede den med gehejmeråd Caspar Schøller til Lellinge. Den blev dermed lagt ind under Lellinge. |
|
1720-1721 | Sammen med lellinge blev Lidemark købt kongens morganistiske ægtefælle Anna Sophie Reventlow. | |
1721 | Lellinge med bøndergårde, altså også Lidemark, lægges ind under grevskabet Vallø. Lidemark blev en arvefæstegård, som 1907 blev købt af bonden, der havde fæstet. |